Line Grubak gør god figur til NM I Falun

Line Grubak, her fra NM 2013 på Bornholm

Trods ikke optimal forberedelse til NM, der fandt sted i starten af oktober i Sverige, kom Line hjem med et endog meget respektabelt resultat. Samlet vandt hun sølv i sin klasse – junior – og samtidig placerede hun sig som nr. 5 i seniorkonkurrencen.

På trods af en udfordrende hest kom Line igennem banen med kun en nedrivning. Dertil satte hun en flot personlig rekord i svømning, med en tid på 2:46 minutter, en forbedring fra sidste års DM med 9 sekunder, som antyder at hun sandsynligvis stadig er langt fra sit potentiale.

Line vandt derefter godt over 50 % af sine kampe i fægtning, og endte så med en lidt skuffende præstation i den afsluttende Combined Event, den kombinerede skydning og løb. Dér ligger stadig en betragtelig forbedring og venter.

Alt i alt et meget tilfredsstillende resultat, som lover godt for næste sæson. Samlet resultat: 930 fermkamppoint. Godt gået, Line !

/Benny

Dette indlæg blev udgivet i NM, Stævner/konkurrencer. Bogmærk permalinket.