Nytårshilsen

Godt nytår alle sammen!

Femkæmpere er vant til mange træningstimer alene, men alligevel var 2020 en usædvanlig udfordring.

Vi holder ved og håber det bedste. Det nye år er begyndt og den bedste af vores egenskaber er, at vi aldrig giver op. Det har holdt os i live og vil være vigtigt i 2021 også.

Moderne Femkamp Danmark har indleveret sin strategiplan til DIF for de kommende tre år, efter enestående samarbejde med vores DIF-konsulent. Mange tak for sparringen! Med den måde du arbejder på, kommer DIF strukturen til at fungere efter hensigten. Excellent!

Udsigterne for 2021? Meget tågede, må vi sige … så det bedste vi kan gøre er, at være klar – klar til hvad der måtte komme, klar ved at være i god form og klar via vores dedikerede træningsindsats, hver dag. Lad os styrke fælleskabet endnu mere i 2021.

Nye klubber er kommet til og endnu en er måske på vej. Godt gået!

Vi kan se frem til et 2021 med nye samarbejdsprojekter, som ser rigtig spændende ud, så når verden omkring os er klar, er vi klar! Og vi har nye ideer på bedding, som skulle kunne passe ind i den nuværende virkelighed med restriktioner.

Tak alle sammen for jeres indsats i 2020 – det nye år ser rigtig spændende ud for os.

Endnu en gang: Rigtigt Godt Nytår.

/ Benny

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.