Moderne femkamp er fortsat en olympisk kerne-sport

Fægtning ved OL i London 2012

IOC har erklæret moderne femkamp for en olympisk kerne-sport.

Signalerne fra den Internationale Olympiske Komite (IOC) er klare: Moderne femkamp er en af de 25 ”kerne-sportsgrene”, der er sikret en plads ved OL i 2016 og 2020 – og sandsynligvis også i tiden derefter.

Det har IOC’s forretningsudvalg netop indstillet til vedtagelse på IOC’s kongres til september. Syv nyere sportsgrene er, sammen med brydning, kandidater til yderligere én plads ved OL i 2020.

IOC’s beslutning er en vigtig sejr for moderne femkamp.

Det siger sig selv, at drømmen om OL-deltagelse er en stor motivation for mange sportsfolk. Moderne Femkamp Danmark startede umiddelbart efter OL i London 2012 et eliteprojekt, med direkte sigte på at kvalificere mindst en person til OL i Rio i 2016.

Skabt til og af OL

Moderne femkamp blev skabt sammen med de moderne Olympiske Lege i 1896. Initiativtageren Baron de Coubertin (1863-1937) havde håbet, at der fra starten ville være en ”test for the all-rounder”, og det kom der så ved OL 1912 i Stockholm. Siden har moderne femkamp været på det olympiske program.

De Coubertins ideer omfattede fra starten, at man skulle kunne ride en hest, man fik stillet til rådighed uden forkundskab – en detalje som de fleste ridefolk vil forstå kompleksiteten af i en konkurrencesituation. Desuden skulle terrænridebanen (ligesom løbebanen) være deltagerne ukendt; den skulle rides ved hjælp af et kort til orientering.

Udfordringen i ridning var en test af rytterens evner og kunnen, og set i tidens lys, hvor heste var brugsgenstande, havde man ingen problemer med at denne konstruktion i nogen grad kunne blive en ubehagelig erfaring for hesten. Nu til dags ser vi heldigvis anderledes på det aspekt, men vi har bevaret ideen om, at man ikke rider på egne heste. Femkæmperne skal på den anden side have dokumenterede ridefærdigheder for at kunne deltage.

I mellemtiden har man revideret femkampen mange gange: Man skød pistol med fri kaliber i 1912 og havde 10 sekunder til at genlade, for de deltagere der skød med enkeltskudsvåben. I mellemtiden har man bevæget sig via en fast kaliber, 5.6 mm eller caliber .22, over luftpistol på 10 meter (indtil OL 2008), til OL 2012 hvor man for første gang skød med elektroniske våben.

Ligeledes har man ændret løbedistancen (4000 terræn i 1912) over 3000 m, til i dag kombineret skydning og løb (lidt som biathlon) med 4 gange skydning og 4 gange 800 m løb.

Fem kampe på en dag

Moderne femkamp ved OL varede oprindeligt seks dage, da man skulle bruge to dage på fægtedisciplinen. I 2012 afvikledes hele konkurrencen på én dag, så man er nu faktisk tættere på den oprindelige ide end nogensinde: Det var en af de Coubertin’s oprindelige ideer at man skulle afvikle alle discipliner i et ”flow”.

Således kan man forvente at fægtningen i de kommende år vil tage form som en udslagningskonkurrence for at gøre det muligt at lave dette flow – en model, som dog stadig er på tegnebrættet.

Moderne femkamp fortsætter moderniseringen, men med de klassiske ideer som drivende kraft. Sporten har desuden en særlig plads i IOC, som Coubertins ”baby”. Derfor er moderne femkamp gået betydeligt styrket ud af IOC´s bedømmelsesomgang og er nu med ved OL mindst indtil 2020.

Benny