Historie på dansk

Oldtidens Femkamp

Femkamp, bestående af løb, spring, spydkast, diskoskast og brydning, blev introduceret for første gang ved den 18. Olympiades Lege år 708 før Kristus, formentlig af Spartanerne som en metode til at træne soldater. Femkamp havde en unik betydning i Legene og blev anset som værende det ypperste, hvor vinderen rangerede som “Victor Ludorum”.

Beundringen for Oldtidens Femkamp deltes til fulde af stifteren af de moderne Olympiske Lege, Baron Pierre de Coubertin, og han udtrykte sin velformulerede og kraftige støtte til konceptet for Femkamp i sine “Olympiske Minder, der blev udgivet i 1931.

Fra 1909 forsøgte han at få Femkamp gen-introduceret på det Olympiske program, og efter to fejslagne forsøg, kom Femkampens øjeblik på den Internationale Olympiske Komités 14. session i Budapest (HUN) i 1911, da — som baronen udtalte:

“Sportens Helligånd oplyste mine kolleger, og de accepterede en konkurrence, som jeg anser for meget vigtig.”

Moderne Femkamp

Den Moderne Femkamp, som blev introduceret ved den 5. Olympiades Lege i Stockholm (SWE) i 1912, bestod af de moderne idrætter pistolskydning, fægtning, svømning, ridning og løb, tog ånden i sin Oldtids modstykke. Det var De Coubertin’s overbevisning, at dette ville blive idrættens, over alle andre, der “prøvede en mands moralske kvaliteter så vel som hans fysiske styrke og evner, hvilket gav idealet, den komplette atlet.”

Valget af de fem helt forskellige og ubeslægtede idrætter, som tilsammen udgør Moderne Femkamp, kom af det romantiske eventyr om en forbindelsesofficer, hvis hest bliver nedlagt i fjendtligt territorium. Efter at have forsvaret sig selv med sin pistol og sit sværd, svømmer han over en voldsom flod og leverer sin besked til fods. Ikke særligt overraskende var det militæret, som med mest entusiasme adopterede denne nye sport med dens indbyggede krav til mod, koordination, fysisk kondition, selvdisciplin og fleksibilitet under konstant skiftende omstændigheder.

En ung amerikansk løjtnant, som senere blev en berømt general under 2. Verdenskrig, George S. Patton, blev nr. 5 ved den første Olympiske Moderne Femkamp konkurrence, og i mange år blev Moderne Femkamp benyttet på flere europæiske militære akademier som den sidste prøve.

Blandingen af fysiske og mentale færdigheder, som krævedes i Femkamp har også betydet, at atleter har været i stand til at deltage i helt op til 3-4 Olympiske Lege. Dette skyldes, at mens løbe- og svømmetider kan forventes at blive ringere med alderen, vil erfaring og færdigheder i de tekniske grene ofte blive bedre.

Pavel Lednev (tidligere URS og nu RUS) er den femkæmper, som har været ældst, da han vandt sin Olympiske guldmedalje som 37 årig ved de Olympiske Lege 1980 i Moskva.

OL-historie:
1912 – Stockholm: Første gang på OL-programmet
1948 – London: UIPM stiftes
1996 – Atlanta: Første gang alle fem discipliner afvikles på én dag under OL
2000 – Sydney: Første gange kvinder deltager i OL-programmet
2004 – Athens: Femkamp vender hjem efter 2712 år
2010 – Singapore: Første Ungdoms-OL
2012 – London: 100 års jubilæum for Moderne Femkamp i OL

Organiseringen af Moderne Femkamp

Moderne Femkamp blev administreret direkte af IOC (den Internationale Olympiske Komité) indtil 1948. Da blev UIPM blev stiftet med svenske Gustaf Dyrssen (Olympisk mester 1920) som den første Præsident, samt svenske Sven Thofelt som Generalsekretær. Sven Thofelt blev senere Præsident og beholdt denne position i 28 år. Han var IOC medlem i årene 1970-1976.

I 1960 introduceredes Biathlon (Skiskydning) på det Olympiske program under UIPM, som derefter skiftede navn til Union Internationale de Pentathlon Moderne et Biathlon (UIPMB). I 1993 indgik Moderne Femkamp og Skiskydning aftale om, at UIPMB skulle beholdes som en paraplyorganisation, under hvilken UIPM og den Internationale Skiskydning Union (IBU) kunne agere autonomt. UIPMB forblev imidlertid den eneste multisport organisation, som var anerkendt af IOC.

Indtil 1998 agerede Præsidenten for UIPM som Præsident for UIPMB i de to år før de Olympiske Sommerlege, og Præsidenten for IBU i de to år før Olympiske Vinterlege. Nu (marts 1999) er der mere en 90 Nationale Forbund for Moderne Femkamp i UIPM og mere en 40 Nationale Forbund for Skiskydning i IBU.

Efter at have vokset til en organisation, der var i stand til at fortsætte som selvstændig, besluttede IBU den 26. juni 1998 at blive autonome. Udskillelsen fra UIPMB iværksattes den 26. september 1998, hvorefter Union blev til to selvstændige Internationale Forbund — UIPM og IBU, der begge er anerkendt af IOC og GAISF (Sammenslutning af Sommer Sports Forbund). De to forbund fortsætter deres relationer på forskellige måder, blandt andet omkring marketing.