DFF & DMF i samarbejde
DFF & DMF i samarbejde
2009
Begge forbund, DFF og DMF, har fægtning som en nøgledisciplin, omend DMF har fire andre discipliner at tage sig af samtidig. Både fægtning og femkamp kræver det rigtige miljø for at udvikle sig optimalt, og på breddeområdet startes derfor her det første fælles projekt op, i første omgang fokuseret på fægtning.
Dette projekt kommer i forlængelse af et andet start-op projekt på Lundby Efterskole, som vi tog initiativ til i december 2008. Se den relaterede historie her. DMF og DFF er således godt i gang med at udnytte den naturlige synergi mellem de to forbund, nemlig indenfor kårdefægtning.
Bogø Kostskole som fungerer som Idrætsefterskole Grønsund kunne netop være et sådant miljø hvor både femkamp og fægtning kunne gro. DFF har stillet fægtemateriel til rådighed for et projekt som i det længere perspektiv kunne danne grundlag for udvikling af nye femkæmperemner, startende med at stifte bekendtskab med fægtning. Det tager tid at tilegne sig essensen af fægtning, af hvilken grund det netop er hensigtsmæssigt at opbygge dette i løbet af et efterskoleår.
Det ligger lige for at løb og svømning stimuleres samme sted, og den nutidige femkampskydning med luftpistol, som femkampens 4. disciplin i denne række, kan udføres med meget begrænsede sikkerhedsforanstaltninger. DMF vil parallelt med fægteprojektet undersøge om der er grundlag for at stimulere en fokusering af efterskoleeleverne på de andre femkampdiscipliner, for at se om en basis kunne skabes for et regionalt femkamp center på denne måde.
Fægte- og Femkampforbundet arbejder sammen (Opdateret 27/01)
23/01/09